Kan børn hypnotiseres? JA!

Børn er lette at hypnotisere og arbejde med, fordi deres tilgang ikke er så skeptisk. Derfor handler det også rigtig meget om tillid til den enkelte hypnoseterapeut.

Som udgangspunkt hypnotiserer jeg kun børn over 6 år. Det skyldes, at barnet skal selv være indforstået med at deltage i hypnose, det skal have en nogenlunde klar opfattelse af, hvad hypnose er og skal også have et eget ønske om forandring. Det er altså ikke nok, at forældrene ønsker ændringer og er villige til at betale.

Når det er sagt, så skal det også nævnes, at netop børns høje modtagelighed gør det let at opnå disse ændringer, og der skal således ikke mange sessioner til, førend forandringerne kan både ses og mærkes.

Jeg har erfaring med hypnose af børn indenfor så forskellige områder som ufrivillig vandladning, adfærdsvanskeligheder, fobi for tordenvejr m.v. - Alle temaer, der lige så vel kan ses hos voksne!